Håb for Alle rækker ud til dem, der ikke har et sted at bo. I de kolde måneder deler vi gaver og mad ud, som er doneret af forskellige dagligvarebutikker og kæder som Tiger, Pilgrim, Jysk Sengetøjslager og andre. Vi står klar med at tilbyde koncerter og også bare hyggelig sang og musik. Man kan få et knus og en samtale, hvis man har brug for det.

Lena Løbner & Team ” Håb for Alle “.

Frelsens Hær

Vi har fået et godt samarbejde med Frelsens Hær. De giver mad til de hjemløse 3 gange om ugen, og her var vi inde og holde andagt, og vi spiste mad og sang bagefter. Atmosfæren var meget mættet af fred, og alle hyggede sig.

 

På gaden i Malmø

Vi var en tur i Malmø for at besøge Malmø International Church. Her hjalp vi til med deres ugentlige uddeling af kaffe og sandwich til de dårligst stillede i Malmøs gader.

Der er 137 forskellige nationaliteter, der holder til i den bydel, hvor vi var. Efter 4 års udholdende tjeneste kan de nu se, hvordan mennesker bliver virkelig forvandlede og begynder at komme en ekstra dag om ugen i kirken. Flere hjemløse har været på kommunen for at få en løsning til at få et bedre liv, og socialrådgiverne er imponerede over arbejdet.