Interview af Eilis fra Udfordringen uredigeret:

Hvad er baggrunden for, at du vælger at udgive en ny CD nu?

Jeg har siden sidste år haft lyst til at være en opmuntring midt i en svær tid som denne, hvor mange bliver kede af det og deprimerede over at være lukket inde og under restiktioner. Planen var egentlig, at cd’en skulle udkomme til jul, men på grund af nedlukningen i Nordjylland i efteråret måtte vi udskyde resten af produktionen til nu. Det viser sig faktisk, at det er et bedre tidspunkt, for det er nu, det bliver rigtig svært at holde stand mod mismod og ensomhed, som let kan komme, når nedlukningen bliver ved med at blive udvidet.

Hvordan bliver du inspireret til at skrive sange i en så svær tid, som corona tiden? 

Jeg var sammen med min datter i Israel i februar måned 2020, hvor vi havde en fantastisk tid med at besøge børnehjem og holocaust overlevende. Vi fik også hilst på vennerne i Bibelselskabet og besøgte direktøren Victor Kalishers familie nogle dage. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi troet, at Danmark kort efter, da vi landede i Kastrup, ville komme i en så svær situation.

Kort efter vi kom hjem, besøgte jeg nogle venner på Fyn. Midt i aftenen kom deres børn løbende ind og fortalte, at de ikke skulle i skole i den næste tid på grund af coronavirussen. Vi bad sammen og jeg kørte hjem. Der var så mange overvejelser, og frygten for at se smitten brede sig i vores familie pressede sig på hos mig.

Da kom tanken til mig: ”Jeg har været igennem så meget i mit liv, og hver gang har det hjulpet at sætte mig ned for at synge og spille.” Jeg tog guitaren og begyndte at synge det bedste, jeg havde lært, og frygten forsvandt fuldstændig. I stedet kom der en dyb fred og en tillid til Gud. Jeg fik en vished om, at som vores Dronning Margrethe II siger: Vi er ikke alene, og Han er med os alle dage, indtil verdens ende. Han har gået foran os hele vejen, og det vil Han også gøre nu.

Jeg fandt et skriftsted i Ordsprogenes Bog, hvor der står ”Køb visdom, køb forstand. Hvis du holder dig til den, vil du blive beskyttet.” Jeg fik en melodi til ordene, og det var begyndelsen på et væld af sange, der kom hver dag derefter.

På vej til at mødes med nogle venner, gik jeg og gjorde mig klar til at komme ud ad døren. Som lyn fra en klar himmel kom der en melodi med ord til mig: ”There is joy, joy, joy in the precense of the Lord”. Jeg skrev ordene ned og fik nogle vers til den. Jeg sang den, mens vi drak kaffe og spiste morgenbrød, og vennerne sang med. Vi blev alle bare så glade! Igen blev jeg bekræftet i, at jeg måtte fortsætte at åbne mig for alle de melodier og tekster, der kom.

I forvejen var der nogle i Foreningen Håb for Alle, der havde sendt en donation til en ny cd, og jeg fik en glæde ved at begynde at planlægge en ny produktion. Det er et par år siden den sidste cd ”Ingen som Dig” blev udgivet, og mange begyndte at spørge, hvornår jeg ville udgive ny musik. ”Vi har brug for noget nyt at lytte på og synge til,” sagde en kvinde, som jeg mødte.

Sangen ”Du ved” fra Salme 139 kom til mig en aften, hvor jeg skrev den færdig. Jeg sang den ved et lille arrangement. Efter mødet kom lederen til mig og sagde: Når du udgiver den sang på en cd, så køber jeg det første eksemplar. Den salme var min kones yndlingssalme, som hun levede på hele sit liv. Hun gik hjem til himlen for kort tid siden, og det vil hjælpe mig at lytte til den.”

Det føltes som endnu en bekræftelse, et tegn, om du vil, til at gå i gang med arbejdet. Jeg sendte sangene til Joachim Hejslet Jørgensen, og han ringede tilbage og spurgte, om det var en ide at tage nogle unge musikere med denne gang og indspille den ”live” i studiet. Det syntes jeg lød spændende, så han gik i gang med at få det arrangeret. Musikerne og jeg fandt hinandens hjerter med det samme, og det blev en skøn uge, hvor vi stod i hvert vores hjørne. Trommeslageren Benjamin Kronborg i hans eget ”bur”, basisten Mads Hove Sørensen i hans eget ”bur”, guitarist Nicolai Kjærgaard i hans eget hjørne, Joachim foran computeren og mig med en mikrofon i mit eget hjørne. Sprittet af og negative for corona var vi helt sikre på, at det nok skulle gå. Og det gik så godt, at vi blev færdige med 8 sange på 3 dage.

Senere blev koret lagt på, og mine døtre Regina og Camilla og Katrin, som er en god ven af familien var med mig i studiet. Vi er i forvejen i den samme ”boble” i forhold til virussen, så det var jo helt perfekt. Det lykkedes at lægge kor på alle sange på 2 dage, og jeg var bare så begejstret for hele processen!

Mens jeg sad der, fik jeg tanken at skrive til en af mine venner, som har lavet layout på coveret på cd’erne ”Tak for alle roser”, ”Hvis jeg var en and”, ”Fred hviler over land og by” og ”Hope”. Han ville gerne hjælpe til, og vi færdiggjorde coveret for nogle dage siden. Det hele ligger nu hos Musiccode, som står for trykning og artwork. Jeg smiler, når jeg lytter til sangene, som har været igennem mix og mastering hos Joachim Hejslet Jørgensen i Amazingspace Studio.

 

Er dit nye album tiltænkt en bestemt målgruppe eller hvad er tanken bag?

Jeg håber, at disse sange kan nå både børnene, de ældre og unge. Det har været et frisk pust at have de unge musikere til at komme med ideer til det musikalske. Det har gjort, at det lyder helt nyt, selvom det stadig er mig, der synger.

Dem, der har hørt det har begejstret sagt: Det er jo helt nyt og anderledes, men stadig dig, Lena!” Ja, jeg har været meget opmuntret over det, for det er jo en chance man tager. Jeg må sige, at jeg i starten af processen var i tvivl, om sangene overhovedet var noget, nogen havde lyst til at høre, men sådan har jeg det altid, og jeg valgte at overhøre de negative stemmer i mit hoved. Det er jeg glad for i dag.

Cd’en kan købes og downloades på Spotify og Itunes fra den 1. Marts.

Du synger jo bl.a. på hospice. Hvad oplever du at musikken gør ved dem?

Jeg oplever, at musikken hver eneste gang og ofte overraskende gør noget godt. Den løfter og gør, at både patienter, pårørende, sygeplejersker og frivillige får lyst til at synge med. En dag var der en sygeplejerske, der begyndte at danse fra den ene stue til den anden, mens jeg sang. Forleden kom en sygeplejerske og fortalte, at både personalet og ambulancefolkene blev rørte, da en kvinde blev kørt til kemo, mens jeg sang.

Mottoet for hospice er, at det er der, livet skal leves. Det er jeg meget taknemmelig for, at musikken kan hjælpe med!

Hvilken forskel gør din tro og musikken i din dagligdag?

I min dagligdag er der mange praktiske ting, der er nødvendige at tage sig af. Det betyder, at jeg sjældent faktisk har tid til at synge og fordybe mig. Jeg vågner tidligt og bruger den stille tid til at få begyndt dagen rigtigt. Jeg takker Gud for de mennesker, Han har sat i mit liv og det sted, jeg bor. At jeg har mad på bordet, og at Han tager sig af mine kære og mig. Så synger jeg lidt og mediterer over ord, som jeg læser i Bibelen og min andagtsbog.

Når jeg synger danske salmer og sange, er der mange sange, der handler om troen, de krige, vi har haft, og hvordan vi skal holde stand og at det betaler sig at dø for de rigtige værdier. Også tekster om, at livet er værd at leve, og at troen har vi fået for at bruge den. Det oplever jeg løfter mig op igen og igen. Der er generationer, der er gået forud for os. De har haft en tro, de har skrevet sange og digtet, malet og bygget. Det er styrker og opmuntrer at blive mindet om det.

Gud er hellig og hverdagsagtig på samme tid. Helligånden er meget praktisk, og jeg vælger lidt naivt og barnligt at tage Ham med i alle de ting, der vedrører mit liv. Når jeg fejler, som jeg gør, beder jeg om tilgivelse og rejser mig igen. Da jeg var ung kørte jeg galt i min første bil. Den blev totalskadet, men jeg slap uskadt. Trods det var det svært for mig at begynde at køre bil igen. Min familie fik mig til at køre med det samme derefter, for som de sagde: ”Jo hurtigere du kommer i gang igen, jo lettere er det.” Det princip følger jeg også på andre områder  af mit liv. Det er ikke altid let, men vi har Én, der er med os alle dage, indtil verdens ende. Han er interesseret i, at vi skal lykkes.

Du står jo i spidsen for “Håb for alle”, som har eksisteret i 10 år. Har I kunnet komme ud og nå folk, med alle de restriktioner der har været og hvordan har det fungeret? 

Vores arbejde er at være en opmuntring for den enkelte. Det betyder, at vi i forvejen har været enten på tomandshånd eller i små grupper, så vi har kunnet fortsætte arbejdet. Vi har holdt kontakten med israel og har kunnet sende hjælp til dem igen og igen. Det har styrket vores relationer til en dag, hvor vi kan rejse igen.

Der har dog været mange aflysninger af møder rundt omkring, og de er så blevet flyttet frem i kalenderen til senere. Møder i Sverige og på Island er blevet erstattet med koncerter og møder på Zoom og Teams. Jeg har lige nu en pige til guitar- og sangundervisning på Teams, og det fungerer efter hensigten . Vi har tænkt meget over i bestyrelsen, hvordan vi kunne se fremtiden. Musikken er jo en god mulighed, fordi den kan man downloade og høre i sin egen stue.

Det har egentlig været min vision gennem de sidste 25 år. At lave musik, så den enkelte kunne høre det i sin egen stue, i bilen på vej til arbejde osv. Og jeg må sige, at jeg får mange tilbagemeldinger på, at det lige præcis er det, der sker. En familiefar i Sverige fortalte mig, at de som en familie med tre børn kan opleve uro, når de skal ud af døren om morgenen. ”Men når vi sidder i bilen, og jeg tænder for din musik på vej til skole og arbejde, bliver der ro og fred lige med det samme J.”

Det er jo ikke kun det, at jeg udgiver musik. Den enkelte, der vælger at høre den og sætte den på, er til opmuntring for mig.

Hvordan har du personligt oplevet 2020 og har det ændret dit syn på ting i livet? 

Jeg har oplevet 2020 som et svært år på mange måder. Mange bekymringer har banket på i mit sind for mine nærmeste og for dem, som vi hjælper i Håb for Alle. For alle vores medlemmer og for de berørte på væresteder, bofællesskaber og i menigheder.

Jeg har ikke oplevet at mine opgaver er blevet mindre eller færre, måske endda det modsatte. Dog har jeg øvet mig i at vende situationen til noget positivt på den måde, at jeg har kunnet tage tid til ro og fordybelse på en anden måde end før. Jeg fik muligheden for at få to akedemiske lederuddannelser inden for NGO og projektledelse. Det er jeg meget taknemmelig for, for det har jeg længe ønsket mig!

De små ting har fået større betydning. Naturen, madlavning, gåture og humoristiske situationer værdsætter jeg mere i dag. Vi har hjulpet hinanden i familien, og det har givet så mange gode oplevelser. Min tro er blevet stærkere, fordi jeg har fået nye erfaringer i hele perioden. En nabo åbnede vinduet en dag og spurgte, om jeg ikke nok ville tage guitaren med ud. Så kunne vi mødes som naboer og synge sammen. Det blev en god og rørende periode, hvor vi lærte hinanden bedre at kende. Min Far spillede på harmonika, mundharmonika, og jeg sang og spillede guitar. Det var salmer, glade sange og mine egne sange, og vi endte altid med at gå glade ind i vores hjem igen. Flere gader væk mødte jeg nogle på min gåtur, som fortalte, at de kunne høre os langt væk.

Der er altid muligheder, og lige nu må vi mødes 5 personer ad gangen. Så gør vi jo det, og får det bedste ud af det. Det kan jeg godt lide. Hele oplevelsen med, at Danmark synger, er jo også kommet ud af denne situation, og det synes jeg klæder os.

Hvad drømmer du om, når du tænker fremad? 

Det er et godt spørgsmål. Jeg drømmer om at nå en person mere med opmuntring og trøst. Mere kan jeg ikke bede om, for det er noget af det største, jeg kan opleve. Ingen kender dagen i morgen, men jeg drømmer altid om, at Håbet, Troen og Kærligheden må vinde frem i vores liv, familier og i vores dejlige land. At mørket må vige tilbage og lyset må skinne klart igennem. Hvis jeg kan hjælpe med min sang og musik til, at det sker, så vil jeg gerne det.[:]